Samarbejdsformer

Byggeri i totalentreprise

Fastprisaftale

Som bygherre har du kun én kontraktpart, nemlig totalentreprenøren. Alle byggeprojektets faser samles under totalentreprenøren, derfor får du som bygherre fra start overblik over projektøkonomien. 

Vi står for alle ingeniør- og arkitektarbejder inkl. myndighedsbehandling på vores egen tegnestue. IBG Consult indarbejder de nødvendige samarbejdspartnere i projekteringsfasen. Vi tager hånd om og sikrer os, at alle konstruktions-, brand- og energimæssige krav indarbejdes i projektet. Se IBG Consult.

Som totalentreprenør varetager IBG Byggeri alle koordinerings- og styringsopgaver i samtlige faser af byggeprojektet. Herunder indgåelse af kontrakter med alle underentreprenører, ledelse på byggepladsen herunder tidsstyring og kvalitetssikring, koordinering samt sikkerhed. 

Vi tilbyder flere forskellige garantiformer. Som udgangspunkt har vi 5 års mangelansvar, hvor vi afholder 1 og 5 års gennemgang.

Det er vigtigt for os, at du som kunde er tryg i samarbejdet, og vi lægger stor vægt på at der gennem hele processen er gensidig respekt,  en god kommunikation i forhold til alle involverede parter, og at vi har modet til at rådgive jer til de bedste løsninger gennem hele processen.

Partnering

Som alternativ til totalentreprise med fastpris-aftale tilbyder vi åben-bog-modellen, hvor al økonomi er transparent for begge parter. Her deler vi risiko og gevinst i byggeriet efter en foruddefineret fordelingsnøgle.  Modellen bygger på et økonomisk incitament for begge parter, hvor risiko/gevinst i konjuktursvingninger i markedet absorberes.

Som i enhver anden totalentreprise-aftale, står vi for udarbejdelse af kontrakter og byggeledelsen.

 

Vi sidder på din side af bordet

Har du brug for en totalentreprenør, der sidder på samme side af bordet, og hvor rådgivning er nøgleordet?

Kontakt os, og hør hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed med det byggeri, I ønsker – fra idé til nøglefærdigt byggeri.

> > >